Hjælp til angst

Hvad er angst

Som menneske er vi udstyret med forskellige følelser, de skal som udgangspunkt hjælpe os med at håndtere forskellige situationer og beskytte os.  Når vi mærker  vrede, kan det være et signal om, at der er nogen der overskrider vores grænser eller lægger hindringer i vejen for os i forhold til at nå et givent mål, og vi gør os klar til at forsvare os. Væmmelse eller afsky kan være signal om,  at der er noget vi skal holde os fra, f.eks. når vi smager på noget bittert, ikke så mærkeligt fordi giftige fødeemner ofte smager bittert. Og så er der angsten, der fortæller os, at noget måske er farligt, måske er det klogest at tage flugten – eller måske forholde sig helt stille, så man ikke blive opdaget.

Men nogle gange opleves disse følelser ikke specielt hjælpsomme, tværtimod fyldes vi med ubehag – angsten skal bare gå væk – NU. Men følelser kan ikke undgås eller kontrolleres 100%. Her skal angsten få lidt flere ord med på vejen. Almindelige  angstsymptomer kan deles i to grupper – som dog overlapper:

Pludseligt opstået angst:

• Hjertebanken eller hurtig puls
• Sveden
• Rysten, prikkende fornemmelse kroppen
• Følelse af åndenød
• Trykken i brystet
• Svimmelhed,  uvirkelighedsfølelse
• Frygt for at miste kontrol

 

Vedvarende forventningsangst:

• Muskelspænding
• Svært ved at slappe af
• Tendens til nemt at fare sammen
• Koncentrationsbesvær
• Problemer med at falde i søvn

 

Symptomer kan altså opleves som ubehagelige, og man kan  f.eks. tænke de er udtryk for en hjertesygdom. Men symptomerne er kroppens naturlige reaktion på fare, f.eks hjertet der banker hurtigere for at få blod ud i musklerne, så vi kan mobilisere energi til at komme af sted, hvis det er nødvendigt. Angst vækkes når der registreres en ydre fare, vi vil væk fra den bidske hund eller den truende person.

Men angst kan også vækkes af indre fare,  og med dette menes der de bekymrede og frygtsomme tanker vi kan nemt kan fylde vores hoved med f.eks: ”Åh nej, jeg  klarer nok ikke min eksamen, jeg er en fiasko ?”, ”Hvis jeg siger noget, vil andre bare synes det er noget vrøvl jeg siger og grine af mig ?” , ”Jeg gør det ikke godt nok, andre vil afvise mig hvis de opdager hvor uduelig jeg er?”.

Problemet er at hjernen ikke skelner mellem indre og ydre fare, så selvom der ikke er en farlig hund efter os, ja, så reagerer kroppen som om der var det, når vi tynges af vores bekymringer og selvkritiske tanker.  Og det bliver måske endnu sværere at være til stede blandt andre ”Åh nej, nu får jeg det mærkeligt, bliver lidt svimmel, sved i mine hænder– bare de andre ikke opdager noget – jeg må hellere gå min vej….”

Så angst kan vi ikke komme af med – den er en del af vores biologiske bagage. Men vi kan lære den bedre at kende og blive bedre til at takle den når den dukker op.  Bl.a. lære at turde blive lidt bange, så vi ikke hele tiden prøver at undgå den.  Lære at angsten kan være ubehagelig, men ikke farlig.  Lære at berolige os når angst dukker op, så vi kan få overskud til at undersøge hvad der ligger bag angsten og forsøge at løse de problemer der måtte være. Herunder undersøge hvordan man taler til sig selv, så evt. selvkritik mindskes.